De 3 mest almindelige råd mod angst, og hvorfor de ofte gør det værre

Hvis du har angst, har du sikkert fået masser af gode råd. Måske har du fået at vide, at du skal…

• tænke mere positivt
• forstå, hvorfor du har angst
• lære at berolige dig selv, når den kommer

Og måske har du endda prøvet dem alle.

Alligevel sidder angsten der stadig. Ikke fordi du gør noget forkert, men fordi mange af de råd, vi giver mod angst, i virkeligheden holder den i live.

Det lyder provokerende. Men lad os kigge på hvorfor.

Råd nr. 1 "Du skal lære at kontrollere dine tanker"

Det er nok det mest udbredte råd. Når en ubehagelig tanke dukker op, skal du:

• erstatte den med en mere positiv
• argumentere imod den
• berolige dig selv med logik

Problemet er bare dette: Jo mere du forsøger at kontrollere dine tanker, jo mere opmærksom bliver du på dem.

Hjernen begynder at scanne: "Er tanken der stadig?" "Tænker jeg rigtigt nu?" "Kommer angsten igen?"

Og pludselig er dine tanker blevet noget, der kræver konstant overvågning.

Råd nr. 2 "Du skal forstå, hvorfor du har angst"

Det giver intuitivt mening. Hvis jeg bare forstår årsagen, kan jeg vel løse problemet?

Men mange ender med at bruge timer, uger eller år, på at analysere:

• barndom
• personlighed
• tidligere oplevelser
• "hvad der er galt med mig"

Og det kan føles meningsfuldt i øjeblikket.

Men her er det afgørende punkt: Overdreven bekymring/grubleri og analyse er ikke neutral tænkning, det er en mental proces, der holder nervesystemet i alarmberedskab.

Fra et metakognitivt synspunkt er problemet ikke manglende indsigt, men for meget tænkning om tænkning.

Du kan forstå alt om din angst, og stadig være fanget i den.

Råd nr. 3 "Når angsten kommer, skal du berolige dig selv"

Træk vejret dybt. Sig til dig selv, at det nok skal gå. Tjek om kroppen er okay.

Det virker umiddelbart lindrende. Men spørgsmålet er: hvad lærer hjernen?

Den lærer, at angst er noget farligt, som kræver handling. Noget, der skal fixes. Noget, du skal være på vagt overfor.

Og næste gang angsten viser sig, reagerer du hurtigere. Med mere opmærksomhed. Mere bekymring. Mere selvmonitorering.

Så hvad er alternativet?

Det metakognitive perspektiv siger ikke: "Du skal ignorere dig selv" eller "Du skal finde dig i at have det dårligt"

Det siger noget langt mere præcist:

Du kan lære at lade tanker være tanker og følelser være forbigående oplevelser uden at engagere dig i dem igen og igen.

Når opmærksomheden slipper angsten, mister den gradvist sin betydning. Og når den mister sin betydning, aftager den.

Ikke fordi du kæmper imod, men fordi du stopper med at give den brændstof.

En vigtig pointe til sidst

Hvis du har prøvet "alt" mod angst, uden at det har hjulpet, er det ikke et tegn på, at du er svær at hjælpe.

Det er ofte et tegn på, at du har lært strategier, der giver mening, men som arbejder imod, hvordan sindet faktisk fungerer.

Der findes konkrete metakognitive værktøjer, som kan læres. Værktøjer, der ikke handler om at ændre dig som menneske, men om at ændre den måde, du forholder dig til dine tanker på.

Og det kan gøre en større forskel, end de fleste tror.