Har jeg helbredsangst? Tegn og symptomer på sygdomsangst
Kort fortalt
Helbredsangst, eller sygdomsangst, er en frygt for at fejle noget alvorligt, som ikke slipper sit tag. Selv helt normale kropssignaler bliver læst som tegn på farlig sygdom. Det viser sig som konstant tjek af krop og symptomer, lægebesøg på stribe eller total undgåelse af læger, og timevis af symptomsøgning på nettet. Beroligelsen efter en normal prøve holder kun kort, og så begynder tvivlen igen. Det er selve det mønster, der er problemet.
Overdreven frygt for alvorlig sygdom
Konstant tjek af krop og symptomer
Lægebesøg på stribe - eller total undgåelse af læger
Timevis af symptomsøgning på nettet
Hvornår bør du søge hjælp?
Fylder symptomerne meget i din hverdag, eller går de ud over din søvn, dine relationer eller dit arbejde, er det en god idé at tale med en fagperson. Det gør ofte en stor forskel at få hjælp i tide.
I metakognitiv terapi arbejder vi med noget andet end indholdet af dine tanker. Vi ser på, hvordan du forholder dig til dem, når de dukker op. Det giver mere ro, mindre pres i hovedet og mere frihed i hverdagen.
Vil du se, hvordan det foregår i praksis? Så kig på mine forløb - eller skriv til mig, hvis du er i tvivl om, hvad der passer til dig.
Hvordan stopper man helbredsangst?
Roen ligger i din reaktion på kroppens signaler og på de bekymrende tanker. Ændrer du den, falder angsten. Beroligelsen fra endnu en lægeundersøgelse holder kun kort.
Læs: Hvordan stopper man helbredsangst?Hvordan kan metakognitiv terapi hjælpe på helbredsangst?
Metakognitiv terapi mod helbredsangst handler ikke om, hvorvidt du er syg eller rask. Den går efter de overbevisninger, der får dig til at overvåge kroppen og bekymre dig, og som holder angsten kørende.
Læs: Hvordan kan MCT hjælpe på helbredsangst?Relaterede spørgsmål
Sarina Zabell
Certificeret metakognitiv terapeut (MCT) · Hillerød